|  

Sildefest i Hasle

Velkommen til Sildefest i Hasle!
Sildefesten er Bornholms ældste byfest og kunne i 2009 fejre 50 års jubilæum. Den er en af de største havnefester, med en masse forskellig underholdning i form af musik, tivolipark, børneoptog, kåring af øens smukkeste "sild" og meget mere.

Det er Hasle Idrætsforening der står som arrangør af festen, og overskuddet går til ungdomsarbejdet i foreningen.

Sildefesten i 2011 bliver afholdt fra torsdag den 7. juli til søndag den 10. juli.

I år har Sildefesten skrevet kontrakt med The Late Show, og nej, der er ikke tale om David Letterman besøger Sildefesten.


The Late Show

Men derimod et super cover orkester der spiller op til 80'er-festen i Danseteltet fredag fra 21-24 og igen spiller op til dans i Danseteltet lørdag aften fra kl.22-01.30. Så tag godt imod dem!

Lørdag aften byder også på musik fra Allinge, AMEX spiller under spisningen og frem til The Late Show går på scenen. Det bliver også AMEX der skal underholde under Miss Sild i år.

Også i Rottehullet sker der noget nyt i år, idet Thomas Jensen ikke spiller "alene" mere, men kun sammen med bandet Sorthat. Her har vi lavet en aftale med Steffen Lorentzen og Jess Hoffmeyer Nielsen, som underholder torsdag og fredag, mens Jan Olsson spiller lørdag og søndag.

Lørdag den 9. juli kl 15 er der igen Sildetalent. Har du et særligt talent som sanger, danser, stand up komiker, gøgler, tryllekunstner eller er der noget helt andet du er god til? Så ring eller fortæl hvad du kan og vi vil udvælge de 10 bedste deltagere, læs mere under menupunktet "Sildetalent"

Miss Sild og Børneoptoget byder ikke på ændringer men igen i år håber vi på en masse tilmeldinger. Læs mere om tilmelding til Børneoptoget eller Miss Sild.

Vi glæder os til igen at byde dig velkommen til Sildefest i Hasle!
 


 

Nyheder
Programmet for 2011 er online
Thu, 30 Jun 2011 00:00:00 GMT
Så er det muligt at se sildefestens program på siden "Program".

Vil du have de...
Tak for alle henvendelser
Thu, 27 May 2010 00:00:00 GMT
Fra Sildefesten skal lyde en stor tak for alle henvendelserne i forbindelsen med mangel af...
EFTERLYSNING!
Mon, 10 May 2010 00:00:00 GMT
Vi har en stor udfordring i udvalget. Vi mangler friske folk til at tage ansvaret for...
Sildefesten 2010
Thu, 13 Aug 2009 00:00:00 GMT

Næste års Sildefest afholdes fra den 8. til den 11. juli 2010 - så sæt allerede nu kryds i...

Vinder fundet i Sildefestens Børne MGP 2009.
Sat, 11 Jul 2009 00:00:00 GMT
Lørdag eftermiddag kl. 14:30 var det Sildefestens MGP 2009 der løb af stablen og vinderen blev Joy...

Se flere nyheder


Copyright @ 2001-2009, SoundIt - All Right Reserved.